Prøv et øjeblik at tænke tilbage på din egen skole- eller studietid. Hvilke undervisere er det, du kan huske?

Du kommer måske til at tænke på nogle helt særlige undervisere, der brændte tydeligt igennem med deres budskaber, og som gjorde selv det mest kedelige stof spændende. Det var undervisere, der gav plads til dine og dine kammeraters holdninger, samtidig med at der ikke herskede nogen som helst tvivl om, hvem der i sidste ende bestemte. Men hvad gjorde disse undervisere? Og hvad var det, de kunne? Du kommer måske også til at tænke på nogle undervisere, der slet ikke formåede at få rum og plads til at undervise, og hvor det derfor næsten var umuligt at lære noget som helst. Hvad var det, som gik galt?

I de seneste år har jeg haft fornøjelsen af at observere undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne rundt omkring i hele landet, og jeg har oplevet lidt af hvert. Situationer, hvor eleverne bare var klar, så snart underviseren trådte ind i klasselokalet, og situationer, hvor underviseren skulle bruge lang, lang tid til at få ro i klassen, hvis det overhovedet lykkedes. Og bemærk: Det var i mange tilfælde de samme klasser, jeg fulgte i begge situationer...

 

 

AUTORITATIV KOMMUNIKATION vs IMØDEKOMMENDE KOMMUNIKATION

  • Sender informationer vs Søger informationer
  • Fokuserer på svar vs Fokuserer på spørgsmål
  • Har kommandoen vs Faciliterer 
  • Er orienteret mod fakta og kendsgerninger vs Er orienteret imod relationer 
  • Er struktureret vs Er fleksibel 
  • Løser selv problemerne vs Lader gruppen løse problemerne 
  • Indtager rummet vs Træder i baggrunden 
  • Kender svarene vs Kender spørgsmålene 
  • Stoler på egen styrke vs Stoler på gruppens styrke


Hvorfor får nogle undervisere automatisk opmærksomhed, når de ønsker det, mens andre kæmper for opmærksomheden og til tider forgæves?

Jeg er overbevist om, at en stor del af svaret (ja faktisk det meste af svaret) på dette spørgsmål er uhyre enkelt og ligger begravet i underviserens kommunikation med eleverne. Underviseren skal kunne anvende begge grundlæggende kommunikationsstile og fremstå hhv. autoritativ og imødekommende (se boksen), og den karismatiske underviser er kendetegnet ved at kunne dette, samtidigt med, at hun er bevidst om at skifte kommunikationsstil på de rette tidspunkter. Hvis en underviser udelukkende fremstår autoritativ, kommer relationerne til eleverne til at mange, og hvis en underviser udelukkende fremstår imødekommende, bliver ro i timerne en mangelvare. Nogle få undervisere er naturtalenter, der næsten pr. automatik anvender den rigtige kommunikationsstil i den rigtige situation, mens langt de fleste undervisere skal træne bevidst med konkrete værktøjer for at komme til at fremstå som karismatiske i undervisningen. Alle kan lære det, og du lærer så længe, du har elever.


Svend Erik Schmidt er ekspert i læring og kommunikation og pt. aktuel med bogen: Den karismatiske underviser 10 konkrete værktøjer.