Grundkursus
Målgruppe: Skoleudvikling/teamudvikling/skoleledelse
Ramme: 3 6 timer

Udvidet kursus
Målgruppe: Skoleudvikling/pædagogiske dage
Ramme: 2 dage med 4 6 ugers afprøvningsperiode imellem.

Kurset har fokus på analyse af læring og trivsel i skolens konkrete læringsfællesskaber. Kernen er Orkestermodellen, der er udviklet til praksis, og i praksis, hvor den er gennemprøvet af over 100 begejstrede teams, som alle har været med til at give såvel positiv, som negativ, feedback. Deres tilbagemeldinger har betydet, at den nye udgave af Orkestermodellen[1] fremstår knivskarp og visuelt overskuelig. Kurset er oplagt som skoleudviklingsforløb og som problemknuser for teams med udfordringer.

På kurset gennemgås Orkestermodellen som teamredskab. Deltagerne lærer at udfylde og analysere en orkestermodel og koble den til relevant, pædagogisk praksis. Kurset er praksisnært og gør deltagerne i stand til at anvende Orkestermodellen som en visuel analysemodel, der skaber overblik over fællesskabets trivsel og læring. Rollerne i læringsfællesskaber er dynamiske, situations- og relationsafhængige og altid del af et komplekst og foranderligt fællesskab. Modellen viser dette tydeligt og overskueligt og er derfor yderst velegnet til evalueringer. Modellen kan så at sige rydde op i teamets refleksioner og hjælpe med at holde fokus på tiltag, som gavner flest mulige elever. Samtidig giver modellens indbyggede bekymringsskala tydeligt blik for, hvilke elever der har størst behov for en indsats.

[1] Orkestermodellen i den gamle udgave udkom i 2016, som del af materialet TAKT i skolen, på Dansk Psykologisk Forlag. Orkestermodellen sammenligner læringsfællesskaber med et orkester, hvor alle har en rolle, og hvor trivslen bærer præg af, hvordan netop dette orkesters deltagere fungerer indbyrdes. Orkestret udgør alle aktører; elever, elevernes forældre og det professionelle team. Da modellen er velegnet til at holde fokus på fællesskaber, fremfor enkeltelever kan den især understøtte teams som føler sig nedslidte i forhold til uro i fællesskabet. Modellen giver overblik over typiske reaktionsmønstre hos elever i en klasse, og kan vise, hvilke temaer som præger en elevgruppe. Sammenligningen med et orkester skal sikre, at vi til stadighed ser eleverne som del af et fællesskab, med mulighed for at vurdere såvel fælles, som individuelle, læringsmæssige behov.

Kurset bygger på bogen TAKT i skolen (2016) og er højaktuelt, idet teams kan få afklaring, konkretisering og opkvalificering af de nye muligheder, som skolereformen har sat i spil. Kurset giver en række praksisnære redskaber, som øger trivsel for alle i et læringsfællesskab.

TAKT fokuserer på konkret læringsledelse, trivsel og fællesskaber for alle.

Kurset tilbyder redskaber til optimering af trivsel på tre niveauer: almen læringsledelse, fokuseret læringsledelse og individuel læringsledelse. Kurset er tidligere afholdt på en lang række skoler samt for Randers og Aalborg kommune.

TAKT er opstået som et arbejdsredskab i forfatternes hverdag som henholdsvis AKT-koordinator og Inklusionsvejleder. TAKT er en forkortelse af begreberne Trivsel, Anerkendelse, Kommunikation og Teamwork - fire begreber som er afgørende forudsætninger for et lærende fællesskab. Formålet er at anskue læringsfællesskabet som et orkester, der kan bringes til at spille i takt, når de fire begreber til stadighed justeres og udvikles.

TAKT er først og fremmest tænkt som et teamredskab, der beskriver og konkretiserer forslag til trivsels- og læringsformidlende praksis i grundskolen. TAKT bidrager til øget helhed i den pædagogiske indsats og tilbyder de professionelle læringsformidleres muligheder på en meget fleksibel og let tilgængelig måde. TAKT præsenterer orkestermodellen og orkestrets aktører som udgangspunkt for teamets valg af fokus på læringsfællesskabet og læringsledelse med en række redskaber på tre forskellige niveauer:

• Almen læringsledelse: Redskaber, der er lette at indføre, og som ikke kræver, at teamet får tilført ekstra ressourcer.
• Fokuseret læringsledelse: Redskaber, som kræver et lidt højere tidsforbrug, men som stadig ligger inden for den tid, som teamet alligevel ofte bruger på eksempelvis konflikthåndtering.
• Individuel læringsledelse: Redskaber, som kræver ekstra ressourcer i en kort periode, men til gengæld har den største varige effekt på trivsel, læring og inklusion.

Kurset henvender sig til alle i skoleregi, men mest af alt de teams af lærere og pædagoger, som varetager den enkelte klasses undervisning og hverdag. TAKT i skolen er selvfølgelig også oplagt til PPR, pædagogiske ledere, lærer- og pædagoguddannelserne samt AKT- og inklusionsvejledere.
Med udgangspunkt i egne erfaringer fra AKT- og inklusionspraksis er formålet med TAKT at guide teams gennem de mange muligheder og tiltag, som findes, når trivslen skal øges i et fællesskab eller for den enkelte elev.

Kursets målgruppe er lærere og pædagoger samt PPR, vejledere og ledere.

Kurset giver en kort indføring i dels de aspekter af tidens børne- og voksenkultur, som kan øge risikoen for at skolebørn udvikler svag selvregulering, og dels de påvirkninger fra stærkt øget brug af sociale medier som kan medvirkende til at skabe utrygge børnefællesskaber.

Herefter en kort gennemgang af forebyggende pædagogiske tiltag, som læringsledelse, regelmatrix, mindst indgribende indsats samt teamets muligheder for brug af plan A, plan B eller Plan C

Hovedfokus for kurset er en konkret og direkte anvendelig gennemgang af tre forløb, som oplægsholderen har udviklet og praktiseret i 5 år, på Møllevangskolen i Aarhus. Alle forløb er elevkurser, som hjælper klassen, samt den enkelte elev med at sanse og forstå egne tegn på vrede, finde strategier til at undgå at vreden bliver fysisk, og få hjælp af kammerater og voksne, når vredesudbruddet er ovre. Forløbet til elever fra 4. 9. klasse hedder Genstart, og forløbet til elever fra 0. 3. klasse hedder Stop-tænk-kør. Det tredje forløb er lavet til at blive praktiseret på klasseniveau, på alle klassetrin. Her bruges de samme ord og tegninger, som forløbene for enkeltelever, men hovedfokus ligger på fællesskabets forståelse af vrede og på hver enkelt elevs ansvar for at undgå at agere som tændstikker i forhold til kammeraters temperament. Vi har desuden med stor effekt brugt klasseforløbet på forældremøder.

De tre forløb kan indgå i en skoles overordnede plan for håndtering af ud ad reagerende adfærd, men også bruges hver for sig, uafhængigt af hinanden, og på klasse-/elev-/teamniveau.

Formålet med vredeshåndteringsforløbene er

• at sende tydelige signaler om at skolen handler konkret, hvis en elev slår, at skolen.  

• at teamet, med ledelsens opbakning har konkrete indsatser der virker.

• at vi ønsker at hjælpe såvel den der har slået, som den der er blevet slået.

Inspirationen til elev- og klassekurserne kommer fra egen praksis, fra narrativ teori, eksternaliseringsteknikker og kognitiv-affektiv træning. De konkrete pædagogiske redskaber er inspirerede af Ross w. Greene, Michael White, Annette Preen samt Gry Bastiansen.

Flere og flere unge har behov for ekstra støtte, hvis de skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Mange har været udsat for mobning, har diagnoser eller har andre grunde til at føle sig anderledes, hvilket gør de unge særligt sårbare. Fælles for dem er, at de ikke trives, men med den rigtige pædagogiske støtte er der stor sandsynlighed for, at denne gruppe af unge kan klare en ungdomsuddannelse på næsten normale vilkår. Skal det lykkes, kræver det, at uddannelsesstederne møder dem med forståelse, fleksibilitet og imødekommenhed.

Kurset bygger på bogen Unge med særlige behov (2013). Der fokuseres på konkrete, simple og inkluderende tiltag og på realistiske metoder til at give de unge en oplevelse af sammenhæng og håndterbarhed. Formålet med kurset er at give praksisnære og konkrete handlemuligheder uden at miste fokus på den faglige undervisning.

Kurset henvender sig til undervisere, mentorer og professionelle på ungdomsuddannelserne, der ønsker at minimere de unges frafald og øge deres trivsel.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsmaterialet Med hjernen i skole og giver bl.a. konkrete forslag til pædagogik, der kan fremme trivslen i klassen. Der gives et indblik i brugen af materialet samt en bedre forståelsesramme for materialets anvendelse. Kurset lægger vægt på eksternalisering som metode og på Kognitiv Affektiv Træning.

Med hjernen i skole giver skoleelever og pædagogisk personale viden om læring og inklusion. Materialet og kurset har fokus på at skabe inkluderende miljøer, give elever viden om hjernen og læring og bidrage med aktiv hjælp til selvhjælp til både lærere og elever. Med hjernen i skole giver mellemtrinnets elever indsigt i, hvordan man lærer, og hvilke krav skolen stiller til elevernes sprog, adfærd, kommunikation, hukommelse og opmærksomhed. Der gives konkrete opgaver, som lærer eleverne, hvordan hjerner er forskellige. Eleverne får metoder til at se muligheder for udvikling fremfor forhindringer.

Materialet er relevant som tema i dansk, natur og teknik eller i arbejde med temaer som mobning, social pejling eller AKT. Det er desuden velegnet til brug i specialforløb med grupper eller enkelte elever, der har brug for metoder til at håndtere individuelle vanskeligheder.

Kurset er relevant som en overbygning på viden om inklusionsopgaven. Det retter sig mod alle, der er beskæftiget i daginstitutioner, SFO, grundskoler og klubber. Kurset har været afholdt for CFU, PPR, kommuner og decentralt i skoler over hele landet. Kurset er særligt rettet mod fagpersonale på mellemtrin og i overbygningen, samt professionelle i specialklasser og på specialskoler.

Hvordan tilpasser vi en almindelig hverdag i skolen til et barn med særlige behov, uden det påfører det pædagogiske personale mange timers ekstra forberedelse eller vælter resten af klassens hverdag? Der er skrevet mange bøger om pædagogik til børn med særlige udfordringer, men hvordan fører vi den ud i praksis i klasselokalet med 25 andre elever?

I får en overordnet teoretisk, men meget praksisnær viden om særlige børns hjerner og deres særlige måde at opfatte verden på. Der gives praksisrelaterede metoder på tre planer; læringsledelse, særlig didaktik og særlige relationer.

Der tages udgangspunkt i bogen Børn med særlige behov (2010). Kurset har fokus på de professionelles rolle og muligheder for at skabe trivsel og inkluderende læringsmiljøer.

Kurset retter sig mod pædagogiske medarbejdere i grundskoler, daginstitutioner, klubber og foreninger og er oplagt som introduktion til inklusionsopgaven. Det har været afholdt over 150 gange og er efterspurgt af CFU, PPR, kommuner og skoler over hele landet.

Kurset tager udgangpsunkt i bogen Når hjernen ikke lytter (2015). I får basisviden om APD, viden om behandlingsmuligheder og forslag til relevante, praksisnære, pædagogiske tiltag. Ofte er APD en udfordring, der overses, og som påvirker barnets eller den unges udvikling og trivsel. Faren er stor for at fejldiagnosticere eller helt overse lidelsen, og kurset søger at afklare målgruppen for lidelsen og at afgrænse dens karakteristika.

Kurset giver jer indsigt i, hvordan APD kommer til udtryk, hvad der forårsager problemerne, og hvad man som pædagog, forælder og lærer kan gøre for at støtte barnet eller den unge med dårlige lyttefærdigheder. APD skyldes, at hjernen ikke formår at skelne lyde, zoome ind på en relevant lyd, sortere lyde og skabe mening. Det er ikke en konsekvens af nedsat hørelse. Ofte har børn og unge med APD derfor svært ved at forstå det talte sprog og kan have problemer med fx læse-stave-tilegnelse.

Kurset henvender sig til læringsformidlere på småbørnsområdet og i skoleregi, inkl. læsevejledere, tale-hørekonsulenter/audiologopæder og PPR-psykologer.