ESTHER RÜTZOU
Forfatter, historiefortæller, foredragsholder og underviser
ESTHER RÜTZOU
Forfatter, historiefortæller, foredragsholder og underviser
Send en uforpligtende forespørgsel
Vil du høre en til?
Børnene på festivalen ’Vilde Vulkaner’ vil altid gerne høre en til.
Esther Rützou forfatter til en række fantasybøger og oplæsningshistorier. Og så er hun fortæller - bl.a. husfortæller på Vilde Vulkaner. Her sidder hun i et telt og fortæller historier. Nonstop. Hele festivalen. For børn der lige trænger til en pause, måske har lidt hjemve, eller bare skal have fyldt brændstof på fantasien - og såmænd også for de voksne, der kommer forbi og lytter med.
En god arbejdsdag er en dag, hvor Esther er ude at fortælle - i børnehaver, på biblioteker, i skoler, forsamlingshuse, under store træer. Eller underviser andre i at fortælle, hvad enten det er voksne eller børn, begyndere eller professionelle.
De dage, hvor der ikke lige er noget fortællearrangement, bruges på at udvikle nye fortællinger. Nogle af dem bliver til børnebøger, andre til historier, der skal fortælles næste gang, der er nogen, der gerne vil høre en historie.
Foredrag
KLASSEFORTÆLLER
Esther går rundt til klasserne, banker på døren, kommer ind, fortæller en historie, og går igen. Esther fortæller en ny historie hvert sted, som er tilpasset aldersgruppen. Ingen scene, ingen opstilling af lys eller lyd - bare en fortæller og en klasse, der får deres helt egen fortælling.
VIL DU HØRE EN HISTORIE?
Klassisk forestilling, hvor klasserne samles, og Esther fortæller en række historier. Det anbefales at dele elevgruppen i de store og de små, så der kan fortælles alderssvarende historier. Forestillingen kan gentages for en anden elevgruppe uden ekstra omkostninger.
WORKSHOP I FORTÆLLING: SLIP BOGEN - DU KAN GODT HUSKE HISTORIEN
I hvert fald, hvis du bruger de metoder, som Esther lærer dig på workshoppen. Du får vejledning i, hvordan du kan bruge din stemme, din krop og dine hænder til at gøre historien endnu mere spændende at lytte til hvad enten du fortæller eller læser højt.
FORFATTERBESØG
Det helt klassiske forfatterbesøg, hvor eleverne har læst eller fået læst højt - fra en af Esthers bøger og nu skal møde forfatteren.
FORFATTERVÆRKSTED
Lav dine egne historier mundtligt eller skriftligt.
Workshoppen henvender sig til børn, som får lov til at udfolde fantasien og lave deres helt egne fortællinger. Workshoppen kan afsluttes med en fortælleforestilling eller en bogreception.