VERDENS BEDSTE DANSKE SKOLE
Undervisere, erhvervsdrivende, læringsekspert og foredragsholdere
VERDENS BEDSTE DANSKE SKOLE
Undervisere, erhvervsdrivende, læringsekspert og foredragsholdere
Send en uforpligtende forespørgsel
Både Rasmus Schiellerup og Casper Rongsted har stor praktisk erfaring med, hvad der virker i den danske skoleverden. De udstyrer deltagerne med en lang række stærke argumenter for, hvorfor det er så vigtigt, at vi værner om det danske skolesystem.
Casper Rongsted har en baggrund som lærer og har mere end 25 års erfaring indenfor læring og motivation. I dag underviser Casper bl.a. lærere på folkeskoler, efterskoler, friskoler, gymnasier og VUC. De seneste 10 år har han desuden arbejdet som selvstændig læringsekspert og foredragsholder.
Oprindeligt er Rasmus Schiellerup også uddannet lærer og har de sidste 15 år arbejdet som viceskoleleder, underviser og selvstændig erhvervsdrivende. Rasmus er en entusiastisk foredragsholder, der bygger sine oplæg op på konkrete begivenheder og bruger tankevækkende hverdagseksempler, som deltagerne let kan relatere til.
Både Casper og Rasmus kender til lærernes hverdag og til udfordringerne ved store skoleforandringer. De brænder begge for livlig og entusiastisk læring og er efterspurgte foredragsholdere bl.a. på landets folkeskoler og efterskoler.
Foredrag
VI TALER OM DET, DER VIRKER
Der er efter foredraget mulighed for debat.
VORES SKOLE ER UNIK
Skolen bliver konstant presset fra alle sider - tests, inklusion, reformer og nye krav om højere faglighed. Foredraget giver lærere og skoleledere en velfortjent og tiltrængt vitaminbombe og en hjælp til at modstå presset. Lærerne bliver mindet om, at det, de kan, er helt unikt og frembringer det bedste i vores børn, og at de er uundværlige i børnenes hverdag. Hver dag!
Foredraget tager udgangspunkt i konkrete eksempler, videnskabelig fakta og Rasmus og Caspers erfaringer fra virkeligheden. Der forsøges at give et svar på, hvad der egentlig virker i den danske skole.