Børn er agenter for egen læring. De lærer hele tiden gennem aktiv deltagelse. Det er vigtigt, at læreprocessen har karakter af leg, og det gælder derfor om at udvikle et lege-læringsbegreb, der bl.a. er karakteriseret ved frivillighed og indre motivation, indlevelse og fordybelse (flow), fantasi og fiktion, social interaktion og variation.

Læringsprocessen skal også have et indhold, der for barnet opleves som meningsfuldt, og som overskrider barnets aktuelle indsigt og kundskaber.

Skolereformen har i stort omfang inddraget pædagoger i skolen. Pædagoger varetager en vifte af opgaver. Således er pædagogen relations-arbejder, konfliktløser, atmosfærearbejder, dannelsesarbejder, kreativitetsarbejder, legeekspert, inklusionsarbejder og bidrager endelig som brobygger mellem børnehave, SFO og skole. Alle disse funktioner kræver en særlig pædagogisk og didaktisk tilgang, hvorfor der er brug for udvikling af en særlig didaktik for skolepædagoger. Oplægget tager sigte på at udgøre et teoretisk grundlag, der kan fungere som bagtæppe for skolepædagogers pædagogiske praksis samt deres samarbejde med lærerne.

Med begrebet literacy anlægges en bredere og mere dynamisk sprogforståelse. Begrebet overskrider den gængse og simple sprog-, læse- og skriveforståelse.

Hvordan kan pædagoger i indskolingen, SFO og børnehave opbygge et kommunikativt miljø, der er præget af verbal- og skriftsproglige aktiviteter og hverdagssamtaler?

Begrebet dialogisk læsning præsenteres også i foredraget. Et aktuelt bud på, hvordan pædagoger kan opbygge en alsidig og personligt udviklende literacy-pædagogik.

For at børn kan trives og lære i de nye omgivelser, er en god overgang fra børnehave til skole afgørende.

Overgangen skal være præget af kontinuitet og helhed, og et udvidet samarbejde mellem børnehave, SFO og skole er nødvendigt. I foredraget giver Stig Brostrøm svar på, hvad et sådan tværprofessionelt samarbejde skal bestå af, og hvad der kendetegner den gode overgangspædagogik.

Følgende spørgsmål bliver desuden besvaret gennem teoretiske indfaldsvinkler og praktiske eksempler:

• Hvilke overgangsaktiviteter er vigtige at udvikle?
• Hvordan sikrer pædagoger i børnehaven og børnehaveklasseledere sammenhæng i pædagogikken?

Hvad kendetegner god fritidspædagogik? Hvori adskiller den sig fra både børnehave- og skolepædagogik og på hvilken måde kan den bidrage til skolens udvikling? En teoretisk og praktisk belysningen af disse spørgsmål kan bidrage til synliggørelse af en ny professionsbevidsthed hvilket både er afgørende for pædagogikken i SFO og fritidshjem men også en nødvendig ballast for pædagoger i skolen.

Hvad er god fritidspædagogik?
Hvordan adskiller den sig fra børnehave- og skolepædagogik?
På hvilken måde kan fritidspædagogikken bidrage til skolens udvikling?

En belysning af disse spørgsmål bidrager til at synliggøre en ny professionsbevidsthed. Spørgsmålene er afgørende for pædagogikken i SFO og fritidshjem og en nødvendig ballast for pædagoger i skolen. Stig Brostrøm belyser dem med udgangspunkt i både teori og praksis.