METTE MARIE LEDERTOUG

Psykolog, Ph.D i positiv psykologi, forfatter og foredragsholder

Send en uforpligtende forespørgsel

Vi svarer inden for 24 timer
At få potentialet frem i alle elever må være det ypperste ideal for en lærer, pædagog og skoleledelse i folkeskoler, i friskoler, på efterskoler og i ungdomsuddannelserne, hvor fremme af bedre trivsel og bedre læring er med til at skabe livsduelige elever klædt på med kompetencer til det 21. århundrede.

Mette Marie Ledertoug har en ph.d. indenfor styrkebaseret læring i folkeskolen og blev i 2017 nomineret til en IPPA award for bedste positiv psykologiske PhD-projekt.

Mette er oprindeligt uddannet folkeskolelærer og psykolog Cand.Pæd.Psych. og har 20 års praksiserfaring. Desuden har Mette en Master i Positiv Psykologi samt en PhD, der bygger bro mellem læring og positiv psykologi med det største danske forskningsprojekt om børns karakterstyrker som veje til læringspotentialet. Projektet involverede ca. 750 elever og 80 lærere og pædagoger i et samarbejde med Gladsaxe Kommune og DPU/Aarhus Universitet.

Mette har udgivet flere bøger og en række artikler blandt andet:

  • Livsduelighed og børns karakterstyrker (2014) (medforfatter Anne Linder)
  • Styrkekompasset (2014)
  • Styrk skolen (2016)
  • Ph.d.-afhandlingen: Styrkebaseret læring børns karakterstyrker som veje til læringspotentialet (2016)
  • 1. september 2017 udkommer desuden antologien Robusthed i praksis, hvor hun er medforfatter

Med en indgangsvinkel fra den nyeste forskning i læring og trivsel og med et fundament i den positive psykologis teori og empiri sætter Mette fokus på, hvordan vi kan understøtte optimal læring og udvikling hos elever. Såvel foredrag som kurser er med anvendelse af viden som omdrejningspunkt med hands-on øvelser og refleksioner til direkte anvendelse i den pædagogiske dagligdag.

Alle temaer kan bookes som kortere foredrag af 1-2 timers varighed samt som kursus/workshop af henholdsvis 3 eller 6 timers varighed.

Foredrag

Send forespørgsel

SÆT STYRKERNE I SPIL

Forskning viser, at når vi sætter vores styrker i spil, så er vi mere glade, tilfredse, engagererede og har bedre præstationer og målopnåelse.

Derfor introduceres karakterstyrker med de 24 VIA-styrker (Values in Action) og den styrkebaserede tilgang til trivsel og læring. Styrkearbejdets faser med at kortlægge styrker, at udforske styrker og at kunne anvende styrker i dagligdagen levendegøres for deltagere, hvor et styrkebaseret mindset og en styrkebaseret værktøjskasse introduceres. Undervejs reflekteres over fordele og ulemper ved et udgangspunkt i elevens egne styrker overfor mulighederne for at kultivere specifikke aktuelle styrker.

Deltagerne klædes på til efterfølgende at kunne kortlægge styrker. De introduceres til forskellige metoder og materialer til udforskning, og der perspektiveres til anvendelse af styrker i såvel den fag-faglige undervisning som den understøttende undervisning.

Oplægget er baseret på den nyeste viden indenfor international forskning samt resultaterne fra det danske forskningsprojekt og den praktiske dimension herfra.

Send forespørgsel

POSITIVE EDUCATION - GLADE BØRN LÆRER BEDST

Alle forældre ønsker, at deres børn skal være lykkelige, tilfredse med selvtillid og selvværd, sunde og raske og opleve masser af kærlighed, mens skolerne i stor udstrækning har et fokus på fag-faglig viden og færdigheder, præstationer og arbejdsomhed. Hvordan er det muligt i højere grad at bygge bro, så både læring OG trivsel er i fokus?

Med trivselsteorien PERMA introduceres muligheden for en Positive Education, hvor elementerne herfra fremmer både trivsel og læring gennem fokus på positive emotioner, engagement, relationer, mening og præstationer.

På baggrund af international forskning og med praksisnære eksempler og øvelser herfra, får deltagerne indblik i, hvordan og hvorfor Positive Education kan skabe et solidt fundament for bedre læring og bedre trivsel.

  • Hvordan man som skole kan arbejde på en trivsels- og læringsfremmende kultur?
  • Hvordan man involverer hele skolen?
  • Og hvad der skal til for at lykkes?
Send forespørgsel

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Folkeskolen er desværre et 200 år gammelt uvidenskabeligt eksperiment (Citat PhD Louise Klinge).

De elever, der starter skole i disse år, vil formentlig få et arbejde, som ikke er opfundet endnu. Vi ved derfor ikke præcis, hvilke faglige færdigheder og kompetencer der vil blive efterspurgt, men at vi sandsynligvis i dag bruger kræfter på faglig læring som måske er unødvendig og utilstrækkelig.

Flere forskere og læringsteoretikere har givet deres bud på, hvordan vi skal retænke læring og undervisning. Med udgangspunkt i nogle aktuelle læringsmodeller for det 21. århundredes kompetencer introduceres læringsstrategier til at lære at lære og mulige bud på, hvordan vi konkret kan klæde eleverne på til fremtiden.

Oplægget består af praktiske øvelser og refleksioner:

  • Hvilken viden og hvilke færdigheder er også en del af det 21. århundredes kompetencer?
  • Hvordan ser en alsidig personlig dannelse og udvikling ud i lyset af det 21. århundredes kompetencer?
  • Hvordan med den digitale dannelse og anvendelse af sociale medier?
  • Hvad er forældet?
  • Hvad kan og bør kasseres?
Send forespørgsel

TIL KAMP MOD KEDSOMHED

Hvad nu hvis du hver morgen vidste, at når du går på arbejde i dag, så vil du kede dig i mindst 2 timer?

Trivselsrapporten fra DCUM (2016) viser, at 26 % af de danske skolebørn keder sig så meget og i sådan et omfang, at det må betragtes som sundhedsskadeligt.

Fra tidligere tider kommer udsagn som "Det er sundt at kede sig", og at netop det at kede sig fremmer kreativitet. Nyere forskning viser imidlertid, at man kun bør kede sig kortvarigt, og at al langvarig og omfattende kedsomhed er decideret trivselshæmmende.

I oplægget introduceres deltagerne for forskningsbaserede tiltag til en undervisning og læring, der tager kampen op mod kedsomhed, så alle elever opnår mest mulig optimal læring, og samtidig gives der bud på, hvordan eleverne selv kan lære strategier til at mindske kedsomhed.

Oplægget er et indspark i forhold til en debat om:

  • Hvorvidt elever i dag skal lære mere vedholdenhed?
  • Er det blot det sure før det søde? Eller at yde før man kan nyde?
  • Eller er det muligt at skabe vedholdenhed gennem fx bedre motivation og større engagement?
  • Er kedsomhed i skolen bare et vilkår? Eller kan og bør vi sætte ind her nu?