MALENE FENGER-GRØNDAHL

Forfatter, journalist og foredragsholder

Send en uforpligtende forespørgsel

Vi svarer inden for 24 timer
Malene Fenger-Grøndahl har de seneste 20 år rejst i Mellemøsten, Europa og Asien, og mange af hendes bøger, foredrag og artikler tager udgangspunkt i research foretaget på disse rejser. Malenes emner er samfundsaktuelle og nærtliggende for alle - unge som gamle.

Malene Fenger-Grøndahl er journalist og forfatter med speciale i Mellemøsten, islam, integration, religions- og kulturmøde samt etniske minoriteter. Hun har skrevet og bidraget til en række fag-, debat-, rejse- og undervisningsbøger, bl.a. Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004, Sigøjnere 1000 år på kanten af Europa, Romaer Europas største etniske mindretal, Venligboerne historien om en bevægelse samt Turen går til Tyrkiet.

Malene Fenger-Grøndahl har de seneste 15 år arbejdet som freelance journalist, forfatter og foredragsholder, bl.a. tilknyttet P1, Kristeligt Dagblad og netavisen Sameksistens. Hun holder foredrag for både børn og voksne og fungerer som ordstyrer og mødeleder.

Foredrag

Send forespørgsel

DEN FORBANDEDE KÆRLIGHED

Eren er muslim og bøsse, Jasmin er katolik og lesbisk. De er to af de mange unge, der søger deres identitet i krydsfeltet mellem seksualitet, etnicitet, religion og kultur. De kæmper for at skabe sig et liv, hvor der er plads til kærlighed og frihed til at være den, man er. De har oplevet at blive forbandet og fordømt, men de insisterer på at finde deres egne veje. Hør om Eren, Jasmin og mange andre unge, der er minoriteter i mangedobbelt forstand både etnisk, religiøst, kulturelt og seksuelt. 
Foredraget baserer sig på bogen Den forbandede kærlighed (CDR-Forlag, 2007), som Malene Fenger-Grøndahl skrev sammen med antropolog Marianne Nøhr Larsen. 

Send forespørgsel

SIGØJNERE - ROMAER - FRIHEDENS FOLK?

Sigøjnere, romaer, er et folk uden land, og de udgør Europas største etniske minoritet. Men hvem er de, og hvorfor er de så udskældte? I dette foredrag fortæller Malene om romaernes historie og om deres kultur, levevilkår og tro rundt om i Europa. 
Foredraget tager udgangspunkt i bøgerne "Sigøjnere - 1000 år på kanten af Europa" og Romaer Europas største etniske mindretal.

Send forespørgsel

TYRKIET - MELLEM ØST OG VEST

Topmoderne og traditionelt, orientalsk og vestligt, sekulært og religiøst. Bønnekald blander sig med hidsig popmusik, og tørklædeklædte kvinder gør karriere i børsnoterede virksomheder. Det moderne Tyrkiet er ikke ét, men flere samfund, og spørgsmålet er, hvor Tyrkiet er på vej hen? Er der stadig en chance for, at Tyrkiet bevæger sig mod EU og mod demokrati? Eller er Tyrkiet på vej til at blive et islamisk præget diktatur? ) Hør om Tyrkiets historie og de spændinger, der præger det tyrkiske samfund i dag.
Foredragsholderen er medforfatter til Turen går til Tyrkiet (Politikens Forlag), Tyrkernes Istanbul en guide (Klim) og Tyrkiet en del af Europa? (Informations Forlag).

Send forespørgsel

FLYGTNINGENES DANMARKSHISTORIE

I dette foredrag fortælles historien om de mange flygtninge, der er kommet til Danmark siden 1950erne - ungarere, polske jøder, chilenere, vietnamesere, iranere og mange andre. Gennem personlige historier gives et indtryk af de forskellige flygtningegrupper og deres integration i det danske samfund. Om mødet med danske lokalsamfund og de konflikter, venskaber og udfordringer, det har medført. I kan også vælge en enkelt periode eller flygtningegruppe ud, I vil høre om.
Foredraget tager udgangspunkt i bogen "Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004" (Aarhus Universitetsforlag, 2004) og Venligboerne historien om en bevægelse (Bibelselskabets Forlag, 2017). 

Send forespørgsel

KAN DU KENDE EN MUSLIM, NÅR DU MØDER EN?

Fundamentalister, kulturmuslimer og islamiske mystikere. Euromuslimer og ekstremister. Muslimer er ikke ens, og mange af dem lever faktisk helt almindelige liv i det danske samfund, samtidig med at de praktiserer deres tro på forskellig vis. I dette foredrag fortælles om muslimers meget forskellige livsholdninger og livsmønstre i dagens Danmark og i resten af verden. 
Udgangspunktet er blandt andet bogen "Hizb ut-Tahrir i Danmark" og Muslim otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker.