Det barn, der cykler, klatrer, løber og leger mest, bliver typisk den bedste læser og den kvikkeste elev. Påstand eller kendsgerning?

Børn og unge bliver tykkere, får dårligere kondition og flere livsstilssygdomme. Samtidig bliver tiden, de er i institution og skole, stadig længere. Hvordan hænger det sammen? Bliver kroppen bragt til tavshed i skolen og institutionen? Hvordan er en skole eller en institution, der er god for hele mennesket? Hvad siger forskningen om krop og læring?

"Børn har ret til leg - det er det, deres liv er til for", sådan sagde en dreng i forbindelse med et af Eriks forskningsprojekter. Børn bygger deres verden, deres relationer, fryder sig og fortaber sig gennem legen. Hvis legen angribes, er det børnenes livsmod og læring, der rammes. Med fænomener som leg-og-læring, læreplaner og flere undervisningstimer rammes legen hårdt. Det er derfor på tide, at nogen hjælper med at redde legen i skolen, institutionerne og i hjemmene.

"Skældud er, når nogen slår børn med deres ord", har en pige sagt i forbindelse med forskningsprojektet Skældud.

Hvor meget skælder lærere og pædagoger ud? Hvilke børn får flest skældud? Hvad tænker børnene om skældud? Hvordan ser vi voksne ud, når vi skælder ud? Hvad mener børnene, de voksne i stedet skulle gøre? Hvad er konsekvenserne af skældud på lang sigt? Hjælper skældud overhovedet?

Erik afsluttede i 2002 det første store forskningsprojekt om skældud, og bogen Skældud blev udgivet samme år. Erik fortæller i foredraget om børnehaven, der civiliserede pædagogernes skælden ud, og om vuggestuen der helt afskaffede skældud.

"Opdragelse er, når nogen er blevet slået og slår videre på deres børn", mener en 8-årig. Børn og voksnes fællesliv med hinanden er gået ud, og opdragelsen er gået ind.

Hvad er opdragelse? Skal forældrene sørge for velopdragne børn, som er parate til at lære i skolen? Eller skal opdragelsen ske, mens de er i skole? Hvad betyder det overhovedet at være velopdragen? Er der alternativer til opdragelse? Hvilke negative konsekvenser har opdragelsen?

Erik tager i foredraget udgangspunkt i sine bøger Er opdragelse nødvendig (Tiderne Skifter, 1993), Voksnes syn på børn og opdragelse (sammen med Ole Varming, Hans Reitzels forlag, 1996) samt Om børn og deres virkelighed (Hans Reitzels Forlag, 1995), som handler om børns liv fra 1600-tallet til i dag.

Det siges, at kvinder sætter grænser, mænd overskrider dem, og børn søger dem. Er der noget om snakken?

Foredraget tager udgangpsunkt i forskningsprogrammet Grænser eller ej?, som Erik Sigsgaard var leder for.

Hvordan ser danskerne på børn og opdragelse? Hvem begyndte at tale om grænser, og hvem taler om grænser i dag? Hvad betyder grænser? Skal 'grænsesøgende' børn mødes med flere grænser? Hvordan tænker og handler vi, hvis vi ikke tænker i grænser? Hvordan oplever de 'grænsesøgende' børn sig selv og de voksne? Hvordan beskriver praktiserende læger de 'grænsesøgende' børn?