CLAUS BEHRENS

Musiker, komponist og foredragsholder

Send en uforpligtende forespørgsel

Vi svarer inden for 24 timer
Claus Behrens har stor passion for og erfaring med musik og dens indvirkning på krop og sind. Han er manden bag et nyt koncept for børn, der bl.a. kombinerer musik og mindfulness og har fokus på at øge børns trivsel.

Claus Behrens står bag konceptet Musicarma - mindfulness med musik for børn. Udgangspunktet er børnebogen af samme navn, og konceptet kombinerer musik med afslapning/mindfulnessøvelser, illustrationer, aktiviteter og remser. Det er udviklet til brug i daginstitutioner, i indskolingen og i hjemmet. Familievejleder Lola Jensen har været mentor og skrevet forord til bogen, og Lotte Salling står bag remserne og øvelserne.

Claus Behrens har gennemført en undersøgelse af Musicarma, som har vist en lang række positive resultater i form af gladere børn, mere ro og færre konflikter. 600 børn og voksne og 30 daginstitutioner og skoler medvirkede i undersøgelsen.

For Claus er det en gave at opleve, hvordan musikken kan påvirke positivt og øge vores trivsel og velvære i hverdagen.

Claus har en pædagogisk uddannelse fra Konservatoriet i Haag og en handelsuddannelse fra Business College Syd.

Foredrag

Send forespørgsel

MERE TRIVSEL - MINDRE STRESS

Børn har brug for pusterum i løbet af en dag, hvor de er 'på' fra de står op, til de går i seng. Pauser i løbet af dagen er nødvendige for, at børn kan fungere, lære og trives. Musicarma er et simpelt og håndgribeligt værktøj til at skabe ro i en ellers stresset hverdag. Det betyder bl.a. færre konflikter og gladere børn.

Claus Behrens viser konkrete lavpraktiske øvelser, som kan bruges i hjemmet, i institutionen eller hos de yngste i skolen. Han deler desuden erfaringer fra forskellige skole- og børnehaveforløb og sine egne oplevelser med udviklingen af et koncept, der konstant giver nye muligheder.

Derudover kommer Claus omkring, hvad forskningen siger om stress, og hvordan vi kan påvirke hjernen med lyd for at blive mindre stressede.

Musik fra den danske kulturarv, fx Den blå anemone og I Danmark er jeg født indgår i konceptet, og Claus forklarer i foredraget, hvilken betydning sange som disse har for Musicarma.

Målgruppen for foredraget er lærere, pædagoger og forældre. Claus tilbyder også forløb og temadage med fokus på mindfulness og musik for børn.